Jeg ser en kvinde med bøjet hoved, du græder og du har grædt meget, du er rød om øjnene og føler dig fortvivlet. Jeg ser et diadem. Et par hænder tager Diademet fra puden, og sætter den på dit bøjede hoved, samtidig med at de kærligt og blidt løfter din hage og tørrer tårerne af din kind.
Jeg oplever at han siger til dig: ”Din trængselstid er til ende. Løft dit hoved min datter, for jeg vil løfte dine byrder af dine skuldre, og lette din tunge tanker. Jeg vil vise dig frem som en Dronning, med mit diadem som myndighedsteg på dit hoved så magter og myndigheder kan se at du tilhører mig.
Jeg har udvalgt dig, og jeg glæder mig over dig, Jeg har købt dig fri. Du er min, og det har du altid været. Jeg kalder dig ind i en tid i min hvile, hvor du trygt kan lægge dine byrder på mig, så jeg kan bære dem for dig, og du kan hvile. jeg vil aldrig slippe dig eller forlade dig!”
Tag det til dig hvis du kan bruge det, og det giver fred, ellers smid det ud, og glem alt om det jeg har skrevet, for Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.
Comments are closed.